2019 første pilgrimsvandring

Årets 2019 første pilgrimsvandring i Østjysk pilgrimsforening fandt sted d. 27. februar.
Arrangeret af Christian og Jytte.

Vandringen startede med gudstjeneste i Frederikskirken i Skåde sogn kl. 10.00 ved Marlene Birk som prædikant. Af salmer blev der bl.a. sunget  ” Herre du vandrer forsoningens vej, …”
Og : ” Må din vej gå dig i møde …”

Til vores store glæde var der mødt 18 pilgrimme op, heldigvis i flot solskinsvejr.

Efter gudstjenesten kørte vi til Ørnereden, hvor Jytte bød velkommen og fortalte lidt om dagens vandring som var berammet til ca. 10- 12 km. Og med afslutning ved Ørnereden omkring kl. 17. 00.
Dernæst præsenterede vi os for hinanden.
Christian ledte turen ved at gå forrest på den smukke tur i skov og strand, ialt ca. 14 km.
Temaerne var fordelt med samtaler to og to imellem og 2 x gik vi i stilhed, hvilket opleves som helt magisk i vandringsfællesskabet.
Vi startede ud med samtale omkring vores fælles oplevelse i kirken, prædiken, salmerne nadverfællesskabet og kirkens betydning.
Derudover var temaer som vi talte om langsomhed, bekymringsløshed og stilhed, hver gang efter et kort oplæg af Jytte.
På et smukt sted i skoven stadig i solskin, satte vi os på træstammer og nød vores medbragte madpakke, alt imens snakken gik godt inden vi fuld af energi fortsatte vores vandring.
Vel ankommet til Ørnereden, lidt forsinket, var glæden desto større idet Peder var ankommet med Jyttes hjemmebag og en varm kop kaffe.
Afsluttede med en kort evaluering, og tak til hinanden for denne fælles oplevelse i Guds solskinsfyldte grønne katedral.

Pax et bonum.

Venlig hilsen
Jytte Madsen

Lukket for kommentarer.