Årslev Engsø pilgrimsvandring

Da en nøgle til Årslev kirke fra udlånt fra Brabrand kirkekontoret til Østjysk Pilgrimsforening, kunne pilgrimsvandringen begynde med en lille andagt i kirken, før der skulle begyndes en vandring rundt om Årslev Engsø.

Christian indledte andagten med nogle samlede betragtninger fundet skrevet på internettet nogle forskellige steder til 1. søndag i Advent, evangelie-fortællingen om Jesu indtog i Jerusalem.

”Der er for langt til Himlen. Det kunne være overskriften for adventstiden. Der er for langt til himlen til, at vi selv kan drage derop eller derhen eller hvilken retning det nu er i – for langt til himlen, til at vi selv kan søge og finde Gud. Vi kan ikke bygge tårne høje nok til at nå ham – vi kan ikke konstruere rumskibe, der er kraftige nok til at nå ind i Guds mysteriums sky – og intet religiøst ritual kan hjælpe os til at fange ham ind og give os ro i sjælen. Men i stedet fortælles det i evangeliet til den første adventsdag, om Gud, der kommer til os: Se din konge kommer til dig. Der er en stor trøst i, at han kommer til os som et menneske som os, og som det menneske Jesus, der fødes julenat.

Fortællingen om, hvordan Jesus rider ind i Jerusalem, er ikke kun adventstidens indledende fortælling – det er hver søndags fortælling. Det begynder altid med, at Jesus kommer til os, og at han på en eller anden måde finder os i vores liv

Når Gud i Jesus er kommet til os ved at lade sig føde som menneske, og vil møde os som menneske, skal vi derfor ikke præstere en masse handlinger og ordsigelser for at møde Gud i Jesus. Vi kan møde, og tage imod Jesus i Gud ved tage imod det kristne budskab, høre, læse, og mødes med hinanden i samtalen om det glade budskab, at Gud i Jesus er kommet os mennesker i møde ved at lade sig føde som menneske i Jesus julenat”.

Efter oplæsningen af evangelie-fortællingen om Jesu indtog i Jerusalem blev holdt nogle minutters stilhed til at tænke over hvad evangeliet kunne sige én.

Derefter kunne efter den lille andagt i Årslev kirke, pilgrimsvandringen rundt om Årslev Engsøen begynde, og begynde med at der kunne blive talt med hinanden om sin opfattelse af evangeliet.

Efter et vandringsforøb med dette, og en pause i vandringen, fortsatte pilgrimsvandringen efter Knud oplæste et salmedigt af Iben Krogsdal, ”I denne nære verden”, som vi derefter kunne tænke over i stilhed på vandringen.

Efter en vandring i stilhed, holdt vi en pause med tid til at spise lidt selvmedbragt forplejning, og der blev lejlighed til at fortælle til hinanden hvad den enkelte havde tænkt sig ved eftertænkningen over salme digtet.

Efter endt pause, læste Christian en eptisteltekst af Paulus (Rom 13,11-14) oplæg til samtale om med hinanden på sidste strækning af pilgrimsvandringen. Pilgrimsvandringen sluttede med et stille samvær inde i Årslev kirke.

/Christian Rindsig

Lukket for kommentarer.