Alle Helgens vandring i Det midtjyske Søhøjland
Vi var 19 pilgrimme der trodsede det fugtige efterårsvejr og drog afsted fra Ry Kirke kl. 10.45 efter en dejlig andagt og indledning til vandringen af Pilgrimspræst Elisabeth Lidell:
”På denne efterårsdag, hvor bladene falder af træerne og minder os om livets forgængelighed, livets korthed samles vi til fælles vandring. Vi er mennesker, der på hver vores måde mindes eller savner eller sørger eller gør det alt sammen. Vi husker og glæder os over de døde. Fordi de var levende. Livet bliver aldrig det sammen igen – dette er en erfaring enhver, der har mistet, har gjort. Det er det, der er så svært at få ind i hovedet og kroppen, når man har mistet – hvad enten det så er død, skilsmisse eller noget helt tredje, der har slået det gamle liv i stykker. Alle Helgen er fra oldkirkens tid vidnernes dag”.
Elisabeth læste teksterne fra bibelen: Johannes´ Åbenbaring, kap. 21, v/ 1-7 om ”Det ny Jerusalem” og Paulus´ brev til Romerne, kap. 8, v/ 38-39 om Guds kærlighed til menneskene i Kristus Jesus, vor Herre.
Midt i det hele begyndte Elisabeth på: ”Og når endt er kampens dage, endt hver jordisk nød og klage, kalder os vor Faders stemme, til en evig fryd derhjemme” DS 49,7 og lidt senere: ”Så rejse vi til vort fædreland, dér ligger ej dag i dvale, dér stander en borg så prud og grand med gammen i gyldne sale, så frydelig dér til evig tid med venner i lys vi tale”. DS 402,7. Og vi sang alle med på de skønne gode gamle salmevers J
Der var pilgrimme fra Århus, Silkeborg, Ry, Bording, Års, og 3 kristne flygtninge fra Asylcentret Kærshovedgård.
Vi vandrede ud mod Alling Teltplads, hvor vi talte 2 og 2 om bl.a. paradisvisioner. Vi mødte nogle søde sjove geder, som vi lige måtte snakke lidt med og fotografere.
Efter 1 times vandring holdt vi et hvil ved teltpladsen, hvor vi havde Gudenåen helt tæt på, og Elisabeth talte om alternative Paradisbilleder fra hhv. Benny Andersen og Kim Larsen.
Herefter vandrede vi videre i stilhed med tankerne på taknemmelige stunder i livet.
Vi gik over engen langs Gudenåen og igennem den smukkeste løvskov med gule, brune, orange, røde og grønne blade overalt både oppe og nede. Nu og da med et kig igennem træerne ud til Julsø.
På et tidspunkt kunne vi skimte den lille gamle middelalderkirke i Alling. Vi vidste, at det betød varme, madpakker, et toilet, hyggeligt samvær og nadver i kirken, så nu fik vi fornyede kræfter.
I Alling Kirke slappede vi af. Vi satte støvlerne i våbenhuset og gav os god tid til at nyde madpakken og hinandens selskab. Elisabeth samlede os alle i det lille kor, hvor vi hørte de kristne flygtninge fortælle om deres dåb i Danmark, og hvad den kristne tro betyder for dem. Det er rørende, hvordan det kan påvirke os andre ”almindelige kristne”, at høre disse unge kristne flygtninge fortælle med glæde og overbevisning i stemmen om deres stærke tro på Gud. Efter fortællingen sang de én af de kristne sange på deres modersmål; Farsi.
Vi sang den gode gamle ”Nu falmer skoven” og derefter én af de nyere salmer ”Igen berørt” af Janne Mark, hvorefter vi holdt nadver med hjemmebagt ”englebrød” og økologisk rødvin J
Efter et godt hvil vandrede vi videre fra Alling ad Birkhedevej, hvor vi nu talte med hinanden om, hvad dåben havde betydet for os. Vi gik i åbent landskab og igennem skoven til Skimming Høj, hvor vi nød et lille hvil på bænken og udsigten over Birksø.
Herfra gik vi tilbage til Ry Kirke, hvor Elisabeth ledte afslutningen på dagen med en sang, en bøn og en hjertelig afsked og ”på gensyn” med hinanden.
Med Kærlige Hilsner fra Berit Søndergaard
