Sommerens pilgrimsvandringer i Midtdjurs

Sommerens pilgrimsvandringer i Midtdjurs
Hver tur starter med en kort andagt, hvor tekstlæsning og refleksion inspirerer til dagens tema. På pilgrimsvandringen er der tid til at skrue ned for larm og uro i vores liv og åbne øjnene for naturen undervejs, og tid til at få en god snak med de andre, der vandrer. Der er ingen tilmelding og det er gratis at være med, og det kræver ikke noget forudgående kendskab at deltage. Husk gode sko, madpakke og en drikkedunk.
Ved meget dårligt vejr afkortes turene, de aflyses ikke.

Tirsdag 16. maj kl. 16.30 fra Marie Magdalene kirke, tema: Taknemmelighed
Vi går ad banestien til Pindstrup Kirke, hvor vi holder pause, spiser madpakker og nyder kirkerummet med mosaikvinduerne og Robert Jacobsens krucifiks, før vi går retur til Marie Magdalene Kirke.
Turen er ca. 10 km i alt.

Tirsdag 13. juni kl. 16.30 fra Marie Magdalene kirke, tema: Tilgivelse.
Vi går ad stier og små veje til Koed Kirke, hvor vi holder pause, spiser madpakker og nyder det smukke gamle kirkerum, før vi går retur til Marie Magdalene Kirke. Turen er knap 14 km. Hvis man gerne vil følge med på en mindre tur, er der mulighed for at dreje fra undervejs.

Fredag 30. juni kl. 13.00 fra Kolind Kirke, tema: Bøn
Vi går ”den sorte kløverrute” på knap 14 km i alt. Der er også mulighed for at dreje fra ved første T-kryds, så man går en samlet tur på ca. 4-5 km.

Onsdag 12. juli kl. 16.30 fra Kolind Kirke, tema: Kirke.
Vi går fra Kolind kirke til Ebdrup kirke, og herfra videre til Skarresø kirke hvor vi spiser vores medbragte madpakker. Herfra går vi til Koed kirke, hvorefter vi går tilbage til Kolind kirke. Der er mulighed for at dreje fra og gå retur ved Ebdrup kirke, så går man en samlet tur på ca. 5 km.

Onsdag 23. august kl. 16.30 fra Kolind Kirke, tema: Håb
Vi går over Kolindsund og ind i skoven, forbi Koed kirke og hjem. Turen er ca. 14 km, men der er også mulighed for at dreje fra i sundet, så man går en samlet tur på ca. 4-5 km.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.